Opskriften på den perfekte feriedag

Program

6.30-7.00: Meditation

7.00-8.30: Svedig (bogstaveligt talt) Vinyasa-yoga på tagtoppen med kig til en dansende påfuglehan på nabotaget. Og udsigt til kokospalmer og andre utrolige vækster.

8.30-9.00: Hurtig tur på det nærliggende marked for at købe krydderier, jordnødder, frugt og kigge på fremmedartede grøntsager og det herligste leben og handlen.

9.00-10.00: Morgenmad. Mango, papaya, ananas, passionsfrugt og banan, der smager som det (søde) drømme er lavet af. Yoghurt og granola og ristet brød med avocado og spejlæg.

10.00-10.15: Med tuk-tuk til nærmeste surfspot.

10.15-12.00: Surf. Geniale, mellow bølger. Nemme at fange, nemme at ride. Alt er godt og selvtilliden vokser proportionalt med successerne.

12.00-13.00: Stranddaseri under en parasol. Læsning, lur eller kiggen på surferne.

13.00-13.15: Lille gåtur til rart frokoststed.

13.15-14.30: Frokost. Lækreste falaffel-bowl akkompagneret af endnu lækrere hjemmelavede granatæblesodavand med citrongræs og lime. Damesnak med sødeste piger fra yogaretreatet.

14.30-14.45: Med tuk-tuk til spa-sted.

15.00-16.45: Full body massage og shirodara, en vidunderlig ayurvedisk behandling hvor man får dryppet varm olie i panden og håret og siden masseret hovedbunden.

16.45-17.00: Gåtur hjem til villaen.

17.30-18.30: Yin yoga og solnedgang på taget mens kæmpeflagermusene svæver på himmelen og tæt, tæt ved. Magisk og betagende at se de store pattedyr flyve ud i flok.

19.00: Aftensmad. Forskellige curries, ris, salat og papadums. Frisk ananas og mango til dessert.

20.30: Yoga nidra.

21.00: Godnat.

Seneste kommentarer
  • BineDrømmer mig allerede væk! Lyder så vidunderligt, afslappende og stadig aktivt. Perfekt kombi af yoga ..
  • TinaHold nu op en dejlig dag :-) Der ville jeg gerne lige bytte. Nyd det i fulde ..

At ære sig selv

Min intention når jeg dyrker yoga, har i lang tid været at ære min krop. Ja, ja det lyder måske højtravende. Vi kan også bare kalde det, “at gøre noget godt for min krop”. Men der er nu alligevel lidt mere til det end som så. For jeg har været opfyldt af tanken om at min krop er god, dygtig og fabelagtig (lige som den er) og det ville jeg gerne manifestere. Og ja, ære.

Jeg ved ikke hvor mange (kvinder), der taler og tænker grimt om og til deres krop. Men det er helt sikkert flere end hvad godt er. Og jeg kan ikke selv sige mig fri for at have tænkt dumme ting om dette og hint ved den krop, der ellers så dygtigt tillader mig at leve. Eller endda sagt grimme ting om den til andre. Hvordan dens ben var for korte, lårene for tykke eller hvordan den havde alt for mange skønhedspletter.

Og selvom det er verdens største kliché, så er livet simpelthen for kort til den slags talen grimt om sit hylster. Jeg gider ikke kigge tilbage på mit liv og tænke at jeg spildte det (og forpestede samtaler med andre), med at tale min krop ned.

Som Krumme siger: “Man er som man er og det kan ikke laves om”.
Jeg er enig. I alle tilfælde når det kommer til ydersiden. Man kan måske godt arbejde lidt på både personlighed og væren overfor andre, men det er en anden historie. Kroppen, den skal man være glad for. Man kan nære den og passe den og bevæge den og så bliver man nok belønnet med, at tager den sig ud fra bedst tænkelige side og har det rart og er rar at være i.

Og så skal man lade være med at sammenligne den med andre kroppe. Det er ikke fair. Den er sin helt egen vidunderlige maskine, der hver dag sørger for at ilte, udrense og alt dét der er endnu mere avanceret, sådan at man kan leve og måske endda reproducere sig. Dét er da vidunderligt og værd at ære.

Jo før man tænker sådan på kroppen og lidt mindre på dens (kosmetiske) “fejl og mangler”, desto før er man på rette vej til at være glad.

Nå, det blev en lang smøre for at komme hen til det, jeg egentlig ville sige: Det yoga-retreat jeg er på nu, var en gave til mig selv. En gave jeg skulle have, fordi jeg virkelig er blevet god til at ære min krop og tænke pænt om den og rose den. Til hver eneste yogatime det seneste års tid, har min intention været (såfremt vi er blevet bedt om at sætte sådan en for timen, men jeg har nu også tænkt sådan alligevel): At ære min krop.

Det endte på fineste vis med at sprede sig som ringe i vandet. Først var det noget jeg primært tænkte til yoga, men pludselig begyndte jeg i almindelighed at tænke pænere om og rose min krop til mig selv. Et helt ændret tankesæt. For måske jeg aldrig har været den værste til de dumme tanker, men derfor føltes det nu alligevel dejligt ikke at bruge negativ energi på noget så drænende længere. Rart.

Lang historie kort: Jeg var så stolt over det og alt jeg har opnået med at hele min PCOS og balancere mine hormoner, at jeg besluttede at forære mig selv min drømmerejse. Et yoga-retreat med min yndlingsyogalærer på Sri Lanka. Med gode muligheder for surf i tillæg.

Og nu er jeg her. I starten af opholdet, til den første yogatime, blev vi bedt om at sætte en intention for opholdet. Og hvor selvfedt og skørt det end må lyde, var jeg ikke i tvivl om at min intention skulle være at ære mig selv. For at tage det seneste års mantra skridtet videre. Selvfølgelig hverken på bekostning eller på trods af andre, men fordi jeg er worthy (hvis jeg skriver, “fordi jeg er det værd”, kommer det til at lyde som en kosmetikreklame og det var ikke intentionen).

 

Gaven til mig selv har været vidunderlig indtil videre og der er heldigvis både masser af yogaophold og masser af ferietid tilbage. Jeg har oplevet så uendelig meget allerede. Om morgenen dyrker vi yoga på tagtoppen side om side med en dansende påfuglehan, der prøver at gøre kur til kvarterets damer. Og om aftenen, når vi ligger på samme tagtop, efter yin yoga og meditation, flyver kæmpeflagermus (flyvende hunde) henover hovedet på os. Meget dramatisk og betagende.

Jeg har også haft en fabelagtig surfsession (der forhåbentlig skal gentages i morgen), fået en pragtfuld ayuervedisk massage, drukket min egen vægt i mango lassi, kokosnødder og  vandmelonjuice, set blåhvaler (vildeste, smukkeste oplevelse!) og næsten læst Baseret på en sand historie af Delphine de Vigan færdig. Det hele kan anbefales, især sidstnævnte, hvis ikke man lige har de andre options indenfor rækkevidde.

Namaste.

 

Seneste kommentarer
  • KristinaDet lyder som en helt igennem fantastisk rejse, du er på! Man bliver meget inspireret. ..
  • JanniChristianeDet lyder som en helt perfekt måde, at ære sig selv på. Jeg skal helt ..

Turen går til…

… Sri Lanka.

En ø nedenunder Indien med de smukkeste strande (håber jeg, det ser sådan ud på billederne) og fantastisk surf (igen, håber jeg, det er hvad jeg har set og hørt). Først skal vi på en uges yoga-retreat i Mirissa nede på sydvestkysten og siden rykker vi lidt længere sydpå til Ahangama, hvor vi håber på perfekte, clean surfbølger.

Jeg rejser med en veninde, for nok er Nikolaj vild med surf, men jeg kunne ikke helt overbevise ham om yoga-retreat og i tillæg har han kun en uges ferie tilbage i år og den skal altså bruges med ski under fødderne. Og det er allerede edderhyggeligt at være på dametur. Det kan altså virkelig også noget. Nu glæder vi os til at komme frem og ikke mindst til 7 dage med yoga flere gange dagligt, lækker vegetarmad, ayurveda-behandlinger og at læse og dase og kigge op på himmelen og være. Måske også snakke med en gadehund eller to og lære den et lille trick.

I flere år har jeg drømt om at skulle på sådan en yogaferie, men af en eller anden årsag har jeg fået gjort det til noget uopnåeligt og netop noget jeg blot kunne drømme om. Spørg mig ikke hvorfor. Sådan har man (jeg har i alle tilfælde) af og til selvbyggede forhindringer foran forskellige ting, man gerne vil. Men i efteråret sidste år annoncerede min yndlingsyogalærer, at hun arrangerede en uges retreat på Sri Lanka i januar, hvor der også var mulighed for surf og det blev vendepunktet.

Jeg må indrømme, at det føles som en sær og nærmest forbudt luksus sådan ‘bare’ at skulle følge et fastlagt program i en uges tid. Altså der er fritid, hvor man kan gå på marked, gå på stranden eller lave ingenting, ligesom man spiser frokost for sig selv hver dag, og idéen om ikke at skulle tænke over så meget andet end det appellerer virkelig til mig. Men det står samtidig i stor kontrast til den måde, jeg ellers primært har rejst på i de sidste mere end 10 år. Hvor det at kunne planlægge selv, uforudsigelighed og at opleve så meget som muligt har været i højsædet. Men nu glæder jeg mig til at skulle være yogaturist og bare følge med ;)

Udover yoga, surf og afslapning har vi ikke så forfærdeligt meget andet på programmet, men det er nu også meningen. Og så vil vi også gerne ud at se blåhvaler, det skulle være muligt på de kanter. Men hvis der er noget andet, vi ikke må gå glip af – det kan også bare være en café eller en biks med fine sager – så tip mig endelig. I plejer altid at være gode for de bedste råd og idéer uanset om turen går til Ebeltoft eller Sanibel, så tænker, at jeg også er heldig at et par stykker af jer, har været på Sri Lankas sydprovins.

Seneste kommentarer
  • Anne MetteHej Emilie. Dejligt at du også har alle disse fantastiske oplevelser, som jeg havde alene ..
  • Emily SalomonTusind tusind tak for alle jeres gode tips og idéer både her og på instagram ..

Smuuk

Gode kosttilskud med dokumenteret effekt, målrettet hud og hår. Det er hvad de nye skønhedstabletter fra Smuuk Skin er, hvis jeg skal præsentere dem ultrakort. At de så også er meget pæne i sig selv, er blot en ekstra bonus, men det er de. Så pæne endda, at jeg har dem stående fremme, hvilket har
...

Seneste kommentarer
  • Marie-LouiseEr rabatkoden udløbet? ..
  • Emily SalomonJa, det kan du sagtens. De kan fint tages ved siden af en multivitaminpille. Dog ..

Mine favoritter

Mit nye job

Nuvel, det er jo ikke helt så nyt længere, det ‘nye’ job, men I er så mange, der har været nysgerrige på, hvad jeg mon laver hos Rudolph Care, så det vil jeg hjertens gerne fortælle jer.

Jeg har været der siden september sidste år og min stilling er en projektansættelse, der således er tidsbegrænset og løber til og med februar i år. Phew, hvor går sådan et halvt år hurtigt. Jeg er der deltid og jeg har rigtig mange kasketter på, men jeg har i særdeleshed siddet med et facelift af deres website med henblik på at optimere oplevelsen for brugeren. Det er ikke mig, der har siddet og kodet, selvom det nu også havde været sejt, det har jeg dog ikke kompetencer til, men jeg har været projektleder og bindeled mellem grafiker, webbureau og de andre involverede parter. Næste større projekt arbejder jeg som en gal på lige nu: Et lille magasin, der skal udkomme i forbindelse med at Rudolph Care kan fejre 10-års jubilæum i år. Det kommer til at ligge ude hos forhandlerne, magasinet, ligesom man får det med, når man handler direkte hos Rudolph Care. Så hvis I har lyst, er det lige til at snuppe med, når man handler i Matas, Magasin, Lufthavnen osv. fra februar.

Derudover har jeg skrevet tekster til websitet om alt fra certificeringer til emballage, redigeret, taget billeder og i det hele taget været en del af det lille, dygtige kommunikationsteam hos Team Rudolph.

Det har været – og er – helt vidunderligt. Og det var det helt rigtige valg for mig. Også selvom jeg var meget i tvivl dengang, jeg var til ansættelsessamtale nummer et, to og tre. Jeg havde jo et godt job (men også en stor trang til forandring og lyst til at arbejde for nogle andre) og jeg var ikke interesseret i at arbejde dobbelt så meget (det har jeg gjort, da jeg var i tyverne; fuldtidsjob om dagen, blog om aftenen og natten), så jeg vidste, at jeg skulle skære noget fra. Det var mildest talt angstprovokerende, at skulle drosle ned på bloggen og alle de ting, der er omkring den, når nu det havde været min fuldtidsbeskæftigelse i næsten 4 år og jeg på mange måder havde nået det, der (tidligere) var drømmen for mig. Men jeg trængte virkelig også til at sadle lidt om. Om ikke andet så for en periode. Og det har været dejligt både med luftforandring og noget så simpelt som at gå på arbejde og blive anerkendt for det man kan og leverer, uden at skulle bruge sig selv som person.

Et pusterum og et sted at vokse. Et sted der i tillæg har verdens bedste kollegaer. Byens suverænt bedste damehold, som det har været et kæmpe privilegium at arbejde sammen med. For det gør man der. Samarbejder og sparrer og hjælper hinanden. Der er den bedste holdånd og det er virkeligt dejligt at være en del af, når man ellers mere eller mindre har været solorytter i mange år.

Men mange damer var, ærligt talt, også lidt af en mundfuld for en introvert type som mig til at begynde med. Ikke fordi der bliver fnidret eller sladret. Faktisk er der noget helt mærkværdigt og respektindgydende over en damearbejdsplads, der med alle ‘mand’ tæller 17, hvor det slet ikke er en del af dagsordenen. Det vidner både om, at det er nogle seje kvinder, men også om en ledelse, der går foran med et godt eksempel. Nå, men til gengæld var jeg altså helt umanerligt træt i starten, når jeg kom hjem fra job. Jo, jo, jeg er vant til at tage ud til møder og repræsentere og sådan, men at skulle være så social hele dage, det var altså nyt, haha. Så jeg lærte hurtigt at de fleste hverdagsaftener, skulle bruges på at genoplade og slappe af, fremfor at være ude og socialisere, sådan som jeg ellers var vant til.

Og samtidig med at jeg har lagt masser af tid, energi og kræfter et helt andet sted, så er jeg blevet helt forelsket i bloggen på ny. Det har været ret skægt og også herligt at opleve. Til at begynde med var jeg bange for, at jeg måske ville få lyst til fuldstændig at lave noget andet, når først jeg havde dyppet en tå i den vandpyt. Men faktisk er jeg blevet bekræftet i og har genopdaget, hvorfor jeg blogger og hvorfor (og hvordan) jeg holder af at dokumentere og dele. Jeres store engagement og mange roser har også været meget motiverende. Tak for dem. Det har været dejligt at opleve, at det ikke er mængden af indlæg, der gør sig gældende og at lidt også har ret.

Lige nu står fremtiden hen i det uvisse. Alle muligheder er åbne, kunne man også sige. Om jeg skal fortsætte hos Rudolph Care, lave noget helt andet eller ‘kun’ lave blog og skrive bøger. Eller lidt af det hele. Alle brikker er på tegnebrættet og underligt nok føles det faktisk godt og sært nok også trygt. Uanset om de sidste måneder ender med at blive en parentes i mit professionelle liv, så har den været uendeligt skelsættende, meningsfuld og opbyggende for mig.

For mig har det været sådan en berigende, styrkende og lærerig oplevelse at ryste posen og gøre noget helt andet ♥

Ps. Billederne i indlægget, er fra den venindebog, jeg lavede med Andrea Elisabeth Rudolph her på bloggen for snart 3 år siden.

Seneste kommentarer
  • JanniChristianeDet lyder så rigtigt for dig, at du fik muligheden for lidt luftforandring. Skønt at ..
  • MaleneJeg følger trofast med, hvad enten du blogger dagligt eller ugentligt, og har fulgt med ..

Januarønsker og nytårsforsætter

Rigtigt godt nytår fine, fine mennesker. Og velkommen tilbage. Ja, okay måske mest til mig selv. En dejlig lang juleferie blev det til. Eller det vil sige, jeg har været på min pind hos Rudolph Care mellem jul og nytår, men blogpinden har jeg altså først indtaget igen nu. Og halleluja, hvor har jeg ...

Seneste kommentarer
  • Emily SalomonÅh det er jeg glad for at høre. Jeg er godt i gang med den ..
  • Emily SalomonTusind tak <3 Min kimono er fra Rabens Saloner. Tror de er one of a kind, ..

Tak for i år

Sødeste venner. Tusind, tusind tak for i år. December blev lidt af en død måned på bloggen, men i stedet for at beklage det (det har vi jo aftalt, er noget pjat), så vil jeg i stedet takke jer for altid at være der (alligevel) og for et fremragende 2018 i det hele taget.

Det har været et af de bedste år i mit liv, tror jeg og jeg har så meget at glæde mig over og være taknemmelig for. Det er en vild, berusende og pragtfuld følelse. Og I er en stor del af det, der glæder mig. Tak ♥

Tak for at læse med, tak for gode kommentarer, for at deltage og engagere jer. Og tak for at hænge på i træge perioder. Som december, der var lidt for begivenhedsrig ovre i ‘den virkelige verden’, hvorfor bloggen blev syltet lidt. Eller som i sommer, hvor jeg fik den fikse idé at detoxe fra blog og instagram. Tak for at I beviste, at det kan man altså sagtens. Og at det vist mest er influencer-egoet eller frygten for at blive – gisp -glemt, der gør, at bloggere og lignende godtfolk, tror de aldrig rigtigt kan holde fri. Den herlige pause var faktisk med til at give mig blod på tanden på ny og gjorde, at jeg kan se mig selv fortsætte med at dele her på domænet i mange år fremover. Noget jeg ellers havde mine tvivl om inden.

Tak for, at have været med til at skabe et forum, der føles så trygt, at jeg også tør at tale om nogle af de sværere ting. Det har jeg ikke tidligere gjort i så høj grad, men i år har jeg turde skrælle lidt lag af og jeres respons har været rørende og overvældende. Tak. Det har gjort mig så glad, at I kan bruge og lære af mine prøvelser.

Tak for, at I bogstaveligt talt er der i medgang og modgang. Og ikke mindst tak for, at I så gavmildt deler tilbage. Af jeres historier, tips til hvad vi skal lave og se, når vi er på ferie, jeres læseoplevelser, råd til dit og dat og meget andet. Jeg elsker at dele bidder af min hverdag, men jeg knuselsker, når I er med også. I kommentarer, beskeder og andre tilkendegivelser. Dét er dér blogmagien opstår, hvis I spørger mig. Tak for jer ♥

I skrivende stund er vi så småt ved at køre afsted til Norge, hvor vi skal på nytårstur i fjeldene med gode venner.

Jeg er tilbage på blogpinden engang i starten af det nye år. Og glæder mig til at dele. Har så mange ting på tapetet, jeg gerne vil fortælle jer om.

Indtil da vil jeg ønske jer et mageløst nytår ♥

Tak for i år!

 

Ps. Herunder er nogle af mine yndlingsindlæg fra i år

Seneste kommentarer
  • MarianneKære Emily, Godt Nytår til dig også - og til dine kære! Tusind Tak for en, stadig, ..
  • Ida2018 har været fyldt med virkelig gode, nærværende, ærlige og fine indlæg fra dig. Nyder ..

Bøger