



I går var jeg ude at hente ham her. En 5 måneder gammel australian shepherd jeg skal have i pleje indtil der bliver fundet et godt hjem til ham.
Han er en meget forvirret lille hund, der desværre er mere bange end jeg havde forestillet mig. Han er også rædselsslagen for kameraet, så det er ikke blevet til så mange billeder.
Han har kastet sin kærlighed på mig, men resten af verden (min kæreste inklusiv) skal egentlig helst bare holde sig på afstand. Andre hunde, børn og især mænd står ikke på Pax’s top ti. Han kan i øvrigt heller ikke være alene.
Tænk kun at være 5 måneder og allerede synes at verden er et temmelig skræmmende sted, æv.
Det perfekte hjem til ham ville være hos en enlig hjemmegående kvinde på en øde ø, men lad os håbe at han med masser af positiv træning, kiks og kærlighed kan blive lidt mindre mistroisk.
Skulle du være en enlig kvinde på en øde ø, der mangler en fantastisk og smuk ven, så skriv endelig!
Just picked up this handsome but oh so scared aussie rescue yesterday. He’s just with me for lots of love and positive training until we find him a permanent home.