Andengangsgravid uge 26-31: Højnet energi, halsbrand og halloumi


Altså på den ene side føler jeg, jeg har været gravid i 100 år og på den anden side at denne graviditet er ræset forbi. Men ok, sådan har jeg det efterhånden med det meste der forbinder sig til tid.

Uanset hvad, er jeg i skrivende stund godt inde i 3. trimester og det er altså et meget rart sted at være. Der er masser af liv, puf og spark fra lillebror og jeg har det ret så nogenlunde (7-9-13) og har mere energi og overskud, end jeg har haft de seneste 7 måneder. Humøret er også bedre.

Det er først for alvor gået op for mig, hvor meget graviditetshormonerne denne gang har påvirket både min psyke og min energi. Troede måske bare jeg var blevet lidt af en sortseer, der ikke var så begejstret over noget som helst, men nu, hvor tågerne letter, så kan jeg pludselig godt lægge to og to sammen. Jeg vidste egentlig godt, at jeg ikke var sådan ægte trist, men omvendt så har alt bare føltes så off i størstedelen af graviditeten. Altså indeni hovedet. Med markant reduceret overskud og ja, livsgnist. Jeg tror først, jeg fortæller jer det nu, både fordi det først rigtigt går op for mig nu, hvor det er ovre, men også fordi det er lidt skamfuldt. Altså, det er jo meningen, man skal være glad…

Hej igen halsbrand

For tiden er jeg kun plaget af halsbrand/refluks og dét er vitterligt til at leve med, når man har haft fuldstændig sindssyg kvalme i nærmest et halvt år OG har været lidt ‘gravid-depri’ (i mangel af bedre ord). Jeg håber, det måske letter lidt, når først baby vender sig (lige nu ligger han og maser hovedet op i min mavesæk), men omvendt bliver han jo (forhåbentlig da!) heller ikke mindre fra nu af, så må nok være forberedt på bøvser, opstød og små måltider frem til fødslen. Det er værst om aftenen, hvor jeg virkelig skal tænke over, hvor meget aftensmad jeg spiser og hvad/hvor meget jeg drikker, hvis jeg vil have en chance for at ligge ned og sove, uden at mad og drikke (indtaget mange timer før) skyder op i halsen på mig …

Jeg tror især, det er noget, man oplever, hvis man ikke selv er så høj (og/eller hvis man bærer meget højt), men det er helt tydeligt her i alle tilfælde, at et par centimeter mere at fordele babybule og indhold på, ville gøre underværker. Kan se hvordan min livmoder går fra lige under brystet – og altså et stykke op under ribbenene i siderne og helt ned til lysken, når jeg kigger på maven i spejlet. Og er fyldt godt ud. Nu er der slet og ret ikke mere plads at invadere, andet end én vej: Udad. Navlen er også så småt begyndt at poppe, noget den ikke gjorde sidst.

Manglende træning og en lille bækkensnak

Det der med at få trænet, lykkes stadig ikke særligt godt. Sidst var jeg SÅ fit, men nu har jeg altså lidt kastet håndklædet i ringen og sluttet fred med, at det altså ikke bliver på samme måde denne gang. Jeg går dagligt en længere tur og prøver i det hele taget at røre mig så meget som muligt, men noget decideret træning bliver det altså ikke til. Så må vi håbe, at det hele går alligevel. Kunne ellers godt lide følelsen sidst af at være ‘i topform’ til fødslen (og efterfødslen ikke mindst), men det der pokkers sygdomsefterår satte altså lidt en stopper for nogen form for kontinuerlig træningsproces, så nu er jeg bare glad så længe, jeg er frisk og rask, kan gå en daglig tur og ikke mindst lege med Kurt på gulvet. Og det gør jeg en hel del, også når jeg hellere bare vil flyde i sofaen. Både fordi jeg gerne vil hænge med min dreng, men også for at påvirke lillebrors position i bækkenet og bækkenets afspænding. Begge dele har noget at skulle have sagt i forhold til fødslen. Babys position i bækkenet og livmoderens evne til at arbejde, er to af de faktorer der vejer rigtigt tungt ift. hvor glat en fødsel går. Og mens det ikke er de allernemmeste ting at ændre på (hvorfor det er så vigtigt imo at være forberedt på forskellige scenarier og ikke mindst have lært hvordan man håndterer smertesignalet og hvordan man IKKE bliver bange, det kan nemlig forstyrre vearbejdet), så var jeg hos en ældre, garvet jordemoder dengang jeg ventede Kurt og var noget så højgravid og lige var gået på barsel, som lærte mig følgende: Hun fortalte mig, uden meget omsvøb, at jeg ikke bare måtte gå hjem og sætte mig i sofaen, læne mig tilbage og sætte en kaffe latte på toppen af maven. Og så ellers blive der indtil jeg skulle føde. Som alt for mange gravide ellers havde tendens til (ifølge hende). I stedet skulle jeg holde mig i gang. Sidde i alle mulige og umulige stillinger. Allerhelst på gulvet og aldrig med krydsede ben. Og lave vuggende bevægelser og 8-tals bevægelser med hofterne, mens jeg sad på knæ, lænet ind over sofabordet eller stående og lænet ind over køkkenbordet. Altsammen for at gøre det bedst muligt for babys position i bækkenet. Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke også skal hvile sig, når man har behov (og mulighed) for det. Men i så fald gerne liggende fremfor at sidde tilbagelænet med krydsede ben.

Hun fortalte mig også, “at dengang kvinder i Danmark gik på arbejde helt frem til termin”, så var der færre fødselskomplikationer relateret til babys position i bækkenet. Det er altså ikke noget, jeg er gået videre med og har undersøgt nærmere, så om der er forskning, der underbygger den tese, skal jeg ikke kunne sige. Og jeg mener i øvrigt helt klart, at det er ret så godt, at gravide kvinder får lov at gå fra før af mange andre årsager. Men lad nu det ligge.

For den med ikke (kun) at sætte sig i sofaen med stængerne oppe og på kryds i de sidste par uger af graviditeten, kan de fleste af os nok have godt af at abonnere på, hvis altså ikke der er en bækkenløsning eller andet, man skal tage hensyn til. Men altså, det her er nok allermest et tip og en reminder til førstegangsfødende, nu jeg tænker mig om. Sandsynligheden for at andengangsgravide ligger eller sidder og roder rundt på gulvet og leger med Duplo eller rydder op osv. osv. er nok rimeligt stor. Synes i alle tilfælde, at jeg chillede en hel del mere under min graviditet med Kurt (træning eller ej) end det har været tilfældet i denne omgang hvor der også er en lille fyr på 2,5 til at holde mig på tæerne  ;)

Halloumi, danskvand og marcipanbrød

Jeg har især lyst til marcipan (god timing ift julen, manner hvor har jeg haft det lækkert) i alle afskygninger, dog gerne i et praktisk marcipanbrød, man lige kan nappe med på farten som en lille ‘energibar’ ;) Derudover er jeg en hund efter halloumi og danskvand. Altså ikke nødvendigvis sammen. Jeg synes ikke jeg har deciderede cravings på dette tidspunkt, men ovenstående ting ,vil jeg særligt gerne have, men jeg kan spise og har lyst til det meste. Eneste problem er pladsen. Kaffelysten er dog forsvundet helt og aldeles igen. Det er som om kaffe trigger min halsbrand, så jeg drikker te og har det især lækkert med Earl Grey og matcha.

Den der fødsel

Jeg er stadig ikke kommet i gang med noget fødselsforberedelse og har ej heller fået indsnævret hvad jeg egentlig gerne vil og hos hvem. Jeg nød sådan at være så velforberedt sidst, så vil gerne gøre et eller andet også denne gang. Også selvom jeg umiddelbart kan være lidt i tvivl, om det er nødvendigt. Jeg kan ikke helt hitte ud af, hvad jeg har brug for… Det optimale ville nok være en slags 1:1 session af en gang eller to med en, der ved lidt om hjemmefødsler og måske endda kender til teknikkerne fra Smertefri Fødsel, som jeg brugte og var glad for sidst. Den mentale forberedelse er jeg til gengæld i fuld gang med. Tænker meget over, at jeg skal være åben for, at det kan være – og nok bliver – en helt anden oplevelse end med Kurt. Også selvom jeg virkelig godt gad en reprise af hans fødsel.

Men som tingene ser ud nu, så går vi altså for en hjemmefødsel og er visiteret hertil. Så skal vi bare lige ud at leje eller låne et fødekar (det er ikke et must, men var så glad for at føde i vand sidst, at jeg gerne vil have muligheden) og så småt kigge på andre praktiske forberedelser. Nå, ja og have gardiner i stuen. Det er faktisk næsten den vigtigste detalje ;)

 

Seneste kommentarer
  • SarahHej Emily. Befriende at høre om din følelse af "preggo-depri". Jeg er selv knap halvvejs ..
  • Catrine MarcussenJøsses en omgang du har stået model til. Og min akupunkturklinik ligger endda ikke såååå ..

Januarønsker

køkken i landlig engelsk stil

Billede herfra.

Intentioner og ønsker. I januar vil jeg…

  • Finde et spejl til vores toilet. Tror, det skal være det her fra Københavns Møbelsnedkeri.
  • Starte hver dag med at tænke over 3 ting, jeg glæder mig til den kommende dag. Det kan være alt fra en kop sort te med mælk og honning til at hente Kurt fra vuggestue eller selvfølgelig noget større og vildere. Det er (for mig) sådan en rar øvelse og en god måde at indstille sindet på, inden man står op.
  • Tage så mange karbade jeg overhovedet kan klemme ind. Elsker det badekar og har så stor glæde af det. Ved næsten intet bedre end at plumpe ned i det, de aftener Nikolaj putter og så have min egen lille badefest med iPad eller lydbog, stearinlys, en bakke med snacks og noget lækkert at drikke.
  • Købe hvide tulipaner og hyacinter at have i vaser indenfor. Og i samme åndedrag måske endda sætte et par blomsterløg i haven, hvis ikke det er alt, alt for sent?
  • Lufte ud, rydde op og gøre rent. Altså det gør vi også kontinuerligt, men jeg har igen overskud til at gøre lidt mere ud af den del dagligt og det gør mig SÅ glad og giver mig SÅ meget energi at bo rent og ryddeligt. Altså så ryddeligt som man nu kan bo, når der flere gange dagligt er en regnbue af Duplo m.m. der kaster op ud over ens hjem.
  • Strikke lidt. Har lige købt garn til en sweater til Kurt. Vil så gerne i gang igen (kunne slet ikke med graviditetskvalmen, følte mig helt søsyg), men tænkte at det var bedst at sætte mig selv op til succes med et relativt nemt og lille projekt og så er en sweater størrelse 3 år noget mere til at have med at gøre, end en i voksenstørrelse.
  • Finde et væghængt puslebord, vi kan have i stueetagen, inden lillebror ankommer. Har kig på det fra Træfolk og det nye fra Cam Cam.
  • Apropos lillebrors ankomst vil jeg også gerne gå til/læse op på/lytte til/følge en eller anden form for fødselsforberedelse. Var glad for at være så velforberedt sidst, så vil gerne have bare lidt af samme fornemmelse denne gang.
  • Bruge 5 minutter hver aften på at dufte til min yndlings micelle-vand som jeg renser ansigt med og derefter smøre ansigt (og babybule) ind i olie og massere lidt, gerne med guasha. Holder sådan af den slags små øer af egenomsorg og -pleje.
  • Så småt planlægge hvad der skal ske med vores køkken og måske endda bestille nye låger.

Jeg ser især frem til…

  • Skiferie med drengene. Altså jeg skal selvklart ikke stå på ski (kan dårligt nok tage sko på), men det skal Kurt (om han vil) for første gang og samtidig er det også vores sidste tur sammen ‘bare’ os tre.

Månedens (drømme)outfit…

… overvejer alvorligt at købe denne strik i sort. Har den i hvid/blå-stribet og lever i den, så synes næsten jeg kan forsvare at have den i sort også. Ellers drømmer jeg om lange, kropsnære kjoler, men har svært ved at finde nogle. Tip mig endelig, hvis I har set pæne.

Jeg skal spise…
… har i bedste januarstil stor lyst til grøntsager i særdeleshed og hjemmelavet mad i almindelighed. Er i en periode hvor jeg holder af at eksperimentere med rigtig ‘mormormad’ også af den lidt mere avancerede slags som hjemmelavet hønsekødssuppe og andet, der kræver lidt indsats, men så også giver mad til flere dage. Nå, ja også så er jeg også inde i en smoothie-periode igen igen. Version 23.2 er vi vist ved at være på. Bliver åbenbart aldrig for alvor træt af blendede måltider, der kan indtages med sugerør.

Det skal jeg lytte til…
… hører meget Camille på hjemmekontoret og det sætter mig i sådan et godt humør og er dejlig baggrunds-/stemningsmusik.

Det skal jeg se…
Emily in Paris sæson 2 og Don’t look up. Begge findes på Netflix.

Jeg skal læse…
… I ruiner af Morten Pape. Sidste del af Amager-trilogien som jeg har glædet mig sådan til.

Månedens drøm…

… at en handyman jeg tør stole på, banker på og tilbyder at hænge knager og håndklædestænger op på vores badeværelse. Vi har ikke selv skills til at bore huller i den slags murede vægge (eller også er vi nogle kyllinger – er så bange for at det regner med store flager af microcement, hvis vi forsøger) og det betyder at alle kroge og deslige ligger lige så pænt i deres kasser og griner af os, mens vi tørrer håndklæder på kanten af badekarret.

Jeg er taknemmelig over…

… at Kurts første større hjemmeklipning (tænk at mit barn først for alvor fik hår i en alder af 2,5…) gik godt. Og helt uden grydeklip, helt kort hår eller tårer (hverken fra Kurt eller mig). Er faktisk lidt imponeret af mine frisør-skills ;)

… at kende så mange fine mennesker. Både dem jeg er heldig at kunne kalde venner eller familie, men også nye bekendtskaber eller andre relationer, private som professionelle. Føler mig rig på gode folk. Talte med de venner, vi holdt nytår med om emnet og det fik mig virkelig til at tænke over det og værdsætte det ekstra meget.

Jeg gider ikke...

… spilde så meget. Er notorisk klodset og en spildetype, men det er som om, det bliver ekstra vildt, når jeg er gravid. Især det med at spilde på mig selv. Det er som om jeg ikke helt ved, hvor jeg starter og stopper.

Seneste kommentarer
  • CecillieVil man kunne tage genopfriskning, hvis man ikke var på det fuldeforløb første gang? Jeg ..
  • EmilieMamaprofylax har jeg været utroligt glad for, både det fulde forløb og genopfriskningsgangen til barn ..

At flytte fra by til land

Det her er vist årets mest efterspurgte indlæg i min lille krog af internettet. Og det er altså helt og aldeles med vilje, at det først kommer nu, et halvt års tid efter vi flyttede. Måske jeg også skal lave endnu et om samme emne, når der er gået endnu længere tid. For det tager det; tid. Eller det er i alle tilfælde min erfaring og det hører jeg også fra andre tilflyttere.

København er der jeg er født og har hjemme. Eller det har jeg jo ikke længere, men indtil for et halvt år siden, så var København mit hjem og havde været det – med enkelte afstikkere – i 35 år. Der er dér, jeg har taget mine første skridt, gået i vuggestue og på gymnasiet, fået mit første kys, er blevet voksen, har født mit første barn og jeg kunne blive ved. København har været kulissen til næsten alle mine store livsbegivenheder og til alle dagligdags trivialiteter. Min barndommens gade. Og ungdommens. Og så fremdeles. Det er dér, jeg har forelsket mig, har gået på universitetet, arbejdet, grint, haft hjertesorg, danset og været både trist, mellemfornøjet og noget nær lykkelig.

Det er min bukselomme og derfra min verden går.

Eller det var det (og vil nok altid være det lidt). For nu er vi flyttet og bor et andet sted. Et vidunderligt sted, men også et sted, der er noget helt, helt andet end København. Og det er på sin vis meget godt. Så ryger jeg ikke i sammenligningsfælden. For det ér en lillebitte by (i min optik i alle tilfælde). Vi er omtrent 5.000 fastboende indbyggere. Det kan mærkes, især her om vinteren, hvor der ikke er så mange sommerhusgæster. Jeg synes det er dejligt, her er virkeligt roligt. Som om det generelle tempo er et helt andet, end jeg er vant til. Det gør mig godt. Det samme gør mine næsten daglige gåture på stranden, som vi bor 5 minutter fra. Dét har virkelig stor værdi for mig.

Det betyder dog ikke, at der ikke er masser, jeg savner ved at bo i byen. I småtingsafdelingen er der trænings-/yoga-muligheder og take away og god kaffe to go. Og så savner jeg i særdeshed at være tæt på mine venner. Det kræver en indsats og at være villig til at se lidt anderledes på tid og afstande. Men når vi er udenfor myldretiden, tager det ‘kun’ 45 minutter i bil og 1 time og 15 minutter i tog og det er vitterligt til at have med at gøre. Minder jeg mig selv om. Afstand er på mange måder relativt og jeg tænker ofte på amerikanerne, der gladeligt kører et par timer for at drikke en kop kaffe med en ven. Derovre er afstande noget helt andet og det er meget sundt at tænke over for sådan en københavnersnude som mig, der har en indgroet “hvis ikke jeg kan cykle derhen på 20 minutter, så er det for langt væk”-mentalitet.

Så jeg øver mig i at blive bedre til at sige ja tak, når en veninde inviterer. Også selvom det er lidt langt og måske endda lidt ubelejligt på en hverdagsaften eller lignende. For det giver mig så meget. At se veninderne og ikke isolere mig mere fra dem, end man allerede gør, når man har små børn og der er en pandemi, der hærger.

Og jeg har endnu ikke fortrudt at have taget turen. Heller ikke de gange, hvor jeg var lidt træt og måske ikke var super veloplagt på forhånd. På samme måde skal man selvfølgelig også være god til at invitere den anden vej. Vi bor et sted, hvor folk valfarter til om sommeren, så dér blev jeg næsten lidt overvældet af mængden af besøg (og villigheden til dem), men så må vi til gengæld gøre en indsats eller selv tage den anden vej om vinteren.

I samme genre så oplever jeg også, at folk (helt sikkert i bedste mening) ikke inviterer eller tænker på én i mere spontane sammenhænge længere. Og dér kan det være meget fint lige at sige “Hey, jeg kører altså gerne ind og mødes med jer på legeplads lørdag formiddag og jeg bliver under alle omstændigheder så glad, hvis I spørger”. Melde ind og byde sig lidt til. Sige at man stadig kan være tilgængelig i de sammenhænge, hvor man plejer at ses. Når vi eksempelvis mødtes med venner på en legeplads på Nørrebro (vi boede på Islands Brygge), så kunne vi snildt finde på at gå derhen, hvilket tog i omegnen af en lille times tid. Det ville det også tage nu, bare med bil og den slags ting øver jeg mig lidt i både at tænke og udleve, men også at sige højt til venner. At vi er meget villige til at flytte på os og komme til dem også.

Og det er nok dét, der egentlig er allerhårdest ved at flytte lidt langt væk, sådan som jeg oplever det. Altså her i starten. At man på den ene side skal gide at gøre en indsats i forhold til gamle venner, men at man samtidig også skal være åben for og takke ja, når muligheden for nye relationer, i den nye by opstår. Eller det er i alle tilfælde hårdt for sådan en som mig, der både er lidt genert og temmelig introvert. Til gengæld er jeg meget mere i mit eget selskab i almindelighed (og især når jeg arbejder) efter vi er flyttet (hvilket er godt for mig, jeg lader op, når jeg er alene), så synes jeg har haft nogenlunde overskud til begge dele, selvom der nok altid er plads til forbedringer OG der også har været et par benspænd eller to undervejs (renovering, ekstrem graviditetskvalme og det store sygdomsefterår).

Jeg tror fuldt og fast på, at det er vigtigt at etablere noget, der minder om et netværk det nye sted, man flytter til. Også selvom man som vi, ikke er så langt væk fra det gamle. Og er heldig at have masser af venner i forvejen. Det gør i alle tilfælde en forskel for mig og min tilknytning til det nye sted.

I den sammenhæng er det virkelig smart og rart, at have små børn i institution eller skole. For man kan næsten ikke undgå at lære andre at kende så. Jeg har været så utroligt heldig, at en håndfuld meget søde mødre (de er en god blanding af tilflyttere og ægte hornbækkere) fra Kurts vuggestue, har taget mig ind i deres kreds. Er så taknemmelig over, at de rakte ud og ville have mig med. Er slet ikke sikker på, de ved hvor meget det betyder, men det gør sådan en stor forskel, at jeg har nogle gode damer, jeg både kan tage ud at spise med (uden børn), drikke en morgenkaffe med efter aflevering eller mødes med på legeplads i weekenden (med børn ;)). Eller skrive med når ungerne er syge med en ny slags vuggestuepest. Det er klart de ikke erstatter en hjerteveninde sådan lige med det vons, men det føles virkelig trygt og rart og ikke mindst vigtigt.

På samme måde går vi også til gymnastik med Kurt og til ‘minimusik’ på musikskolen. Både for Kurts skyld selvfølgelig og fordi det er hyggeligt at lave noget sammen, men også for at ‘put ourselves out there’ som amerikanerne siger. Det bliver vist fællesnævneren for dette indlæg, gør som amerikanerne, men de er altså gode til den ‘over there’. Nok fordi afstandene netop er store – men ikke en hindring –  og fordi det er meget normalt at folk flytter langt væk og således er omstillingsparate på en helt anden måde. Til sommer er det også planen, at vi skal være aktive i surfklubben, nu hvor Kurt er ved at være gammel nok og jeg ikke har en gravid mave at tage hensyn til. Med andre ord tror jeg altså på, at man skal gide gøre en indsats selv. Om ikke andet være åben og takke ja. Og hvis man har mulighed og overskud også selv opsøge (eller facilitere, men det er for dem med særligt meget overskud). Og heller ikke blive stødt over en afvisning, hvilket jo kan være så fair. Bare fordi man selv har brug for et nyt netværk, er det jo ikke sikkert, at den man har set sig lun på, har det på samme måde…

En af mine nye bekendte, der også er tilflytter, fortalte mig, at det havde taget dem ca. 2 år sådan rigtigt at falde til og tænke på Hornbæk som deres hjem. Og det var, og er, jeg så glad for, at hun delte med mig. Det fjernede så meget pres og den der forventning, man (jeg i alle tilfælde) godt kan have til at den slags helst skal være øjeblikkelig kærlighed og eufori. At man gerne må gå det hele lidt til. At det er helt normalt, at det tager lidt tid. At det måske ligefrem behøver tid.

På samme måde giver jeg også mig selv lov til at savne. Samtidig med at jeg kigger efter muligheder og gode ting, ved at bo hvor vi nu gør. Altså sådan aktivt. Prøver at omfavne alle aspekter af det at hive rødderne op og få dem til at sætte sig godt et nyt sted. Give alle følelserne plads, men også selv gøre noget for, at jeg og vi som familie trives.

Jeg elsker København. Og synes det er en af verdens bedste byer. Og jeg savner. Men derfor har jeg altså stadig ikke fortrudt. Jeg føler virkelig også, at det her kan noget. At være så tæt på natur og især havet. At alt er mindre og mere roligt. Mere nært på en eller anden måde. Det kan jeg mærke, jeg gerne vil se mine børn vokse op i*. Og jeg glæder mig til også at se mig selv vokse i det.

 

*Også selvom jeg egentlig altid havde troet at mit barn/mine børn skulle være københavnere og vokse op i lejlighed, præcis som jeg selv har gjort. 

Seneste kommentarer
  • StephanieGode refleksioner, du kommer med i dette indlæg. Vi tog selv springet for 3,5 år ..
  • NanaHej Nina Jeg vil lige byde ind, da jeg har været gennem samme mølle som dig. ..

Små ting

Luciaboller deluxe.

Glædelig fredag fine jer ♥

Kun en uge til jul, phew for en december. Glæder mig sådan til jul og juleferie, men må også indrømme at denne december tog måsen på mig. Og selvom jeg har knoklet så godt jeg kunne for at følge med og har overholdt (vist nok) alle deadlines, så føles juleferien altså ikke helt så velfortjent som den plejer. Vi har nemlig (endnu) engang ligget syge på skift herhjemme. En laber omgang Roskildesyge i tidlig julegave fra vuggestuen slog stakkels Kurt (og de fleste af hans tumlingekollegaer) helt ud i næsten en uge. Og lige som vi troede, at den hellige gral var vel forvaret, så blev jeg lagt ned i 4 dage (ved ikke om det er graviditeten eller hvad, men er så modtagelig og har været mere syg de sidste par måneder end de sidste 10 år).

Og så var den december gået… Eller sådan føles det i alle tilfælde lidt…

Men nu glæder jeg mig til at dele lidt godt, rart og blandet med jer herinde, inden jeg går på juleferie onsdag i næste uge OG ikke mindst til at vride julesokken for lidt decemberhygge i form af både knas og flitterstads herhjemme og ikke mindst et par gode venindeaftaler næste uge.

Og selvom de forgangne uger har været til den slatne side, så HAR der også været små, gode øjeblikke og mindeværdige ting. Det er der jo, heldigvis, næsten altid. Når blot man husker at se dem. Nogle af mine har jeg samlet pr. billedform her.

Jeg ønsker jer en mageløs weekend ♥

Julefrokost +1.

Livets pasta på Esmée.

Jul på døren.

Jul i håret.

Mit hold.

Julekugle.

Hyggeligste jo. Kreeret af Kurt, mor og mormor i fællesskab.

Solskinstur i Helsingør.

Én der er klar på weekend.

Mine favoritter

Boganbefalinger: Julegave-edition

Hermed 6 gode bud på hvad du skal give i julegave – eller ønske dig selv. Hvis du altså ønsker at forære nogen en stor læseoplevelse – eller selv modtage en.

Sammen med Gyldendal har jeg, ovre på Instagram, hele året anbefalet storslåede læseoplevelser fra udlandet. Et sandt drømmesamarbejde for denne her lille læsehest.

Ud af dem, jeg har læst, kan jeg varmt anbefale disse 6 – i øvrigt vidt forskellige bøger:

  • Mødrenes gade af Kristin Marja Baldursdóttir. På én gang en feministisk roman om hverdag og kvindeliv i Reykjavík i 1960’erne og samtidig så sanselig, delikat og pragtfuld på sin egen stille, underfundige og nærværende måde, at jeg hapsede den i mig, som den litterære godbid den er, de barske skæbner den beretter om, til trods. Det er selvklart ikke et plus i sig selv, at den er hurtigt læst, men fordi min egen læsetid fortsat er lidt begrænset, og fordi I måske er flere andre i samme båd, så kan jeg altså lokke med, at det – udover at være en god roman – også er en overkommelig roman. Jeg læste den på knap 5 timer.
  • Kære Edward af Ann Napolitano, handler om 12-årige Edward, der som den eneste blandt 191 passagerer overlever et flystyrt. Den er en mægtigt klog og en både hjerteskærende og livsbekræftende fortælling om at miste alt og finde tilbage til livet igen. Mindede mig lidt om ‘Ekstremt højt og utroligt tæt på’, en af mine aller-alleryndlingsbøger.
  • Highfire af Eoin Colfer er en ret god påmindelse (for mig i alle tilfælde), om at man ikke skal dømme en bog på dens omslag (der er prydet med en flot drage og ser lidt fantasy-agtig ud). Altså det er bestemt smukt, men jeg var overbevist om at det slet, slet ikke var noget for mig, blot ved et kig på coveret. Men der tog jeg grueligt fejl. Heldigvis. For nok handler ‘Highfire’ om en drage, den sidste af sin slags, men det er en vodkadrikkende drage, der elsker Flashdance. Og som er noget så ensom. Og det er jo altsammen noget, man kan relatere til – drage eller ej. Bogen byder på en vidunderlig blanding af genrer. For Vern, som dragen (der ellers i fordums tid gik under navnet Lord Highfire), kaldes, bor i Louisianas sump omgivet af menneskeligt armod og bliver venner med en 15-årig ballademager, Squib, der er rodet ind i en farlig suppedas og på flugt fra en korrupt landbetjent. Morsom, spændingsfyldt og rørende!
  • Det der skiller os af Brit Bennett er en utrolig og overraskende fortælling om to tvillingesøstre, hvis veje skilles i deres spæde ungdom. En page-turner om race, men også om hvor mange nuancer af brun og sort, der findes, om (selvvalgt) identitet og familierelationer. Og om kærlighed. Og meget andet. Jeg fandt den både bevægende, spændende og lærerig. I øvrigt Obamas yndlingsbog.
  • Hvor flodkrebsene synger af Delia Owens rummer på en fortælling, der er lige så vild, smuk og dramatisk som bogens hovedperson, ‘marskpigen’ Kya. Det er historien om en hjerteskærende, ensom barndom. Og om kærlighed. Både til andre mennesker, men i særdeleshed til naturen. Og så gemmer der sig også en kringlet kriminalgåde i værket, som på fineste vis minder mig om alt fra Dræb ikke en sangfugl til Oplyst. Den er så utroligt smukt og smerteligt på én og samme tid og jeg nød hvert eneste ord, efterhånden som jeg vendte siderne. Jeg læste den hurtigt, og ønskede samtidig ikke at den skulle slutte. På alle måder bittersød, når det bittersøde er bedst.
  • De tabte minders ø af Yoko Ogawa, en af Japans mest elskede og berømmede forfattere, er den mest poetiske og samtidig vældigt melankolske fortælling om et samfund hvor minder og ting forsvinder. Den er så utroligt smuk og finurlig på en måde der minder mig lidt om Murakamis forfatterskab i almindelighed, men også om ‘Vegetaren’ af Han Kang og om ‘Kattegæsten’ af Takashi Hiraide og så alligevel overhovedet ikke. Min sammenligning stammer nok allermest fra mit begrænsede kendskab til den kulturkreds, men ‘De tabte minders ø har den der særlige nerve, finurlighed, magi og filosofiske undertone som jeg forbinder med japansk og koreansk litteratur. Så hermed en ikke-vestlig-læsegodbid, til de, der kunne tænke sig en smuk, delikat, trist (på den måde hvor det gør godt) og bevægende bog om noget almenmenneskeligt; at miste og at mindes.

Julerabat
Hos Gyldendal.dk får du 25% rabat på ovennævnte titler til og med 16. december med koden EMILYSJUL25

Hvad læser I for tiden? Eller hvad drømmer I om at finde under juletræet og læse i løbet af juleferien?

 

Seneste kommentarer
  • Tina KHGlædelig juletid til jer :-) Dejlige bøger og sikke et fantastisk flot stuebord :-) Knuser til sønniker! ..
  • heleneJeg læser Maren Uthaug "Hvor der er fugle" som en både smuk, sørgeligt og tragisk ..

Decemberønsker

Intentioner og ønsker. I december vil jeg…

  • Julehygge! Bage luciaboller, tænde lys og høre julemusik. Og generelt bare sovse og smovse i jul.
  • Finde en god hjemmetræningsrutine, der passer til muligheder og formåen. Om det så bare bliver 20 minutter et par gange om ugen, så er det noget, jeg gerne vil have ind i rutinerne og prioritere.
  • Fortsætte med at gå morgentur. Det gør mig så godt for resten af dagen at starte med at blive luftet lidt, inden jeg sætter mig på hjemmekontorpinden.
  • Fodre fugle i haven. Lille og måske skør ting, men det gør mig glad at kigge ud på og tænker også, det gør en forskel for fuglene i den kolde tid.
  • Fikse julegaver. Med det vons. Og pakke dem ind løbende. Så det bliver hyggeligt, fremfor i trængsel og alarm 23. december (som jeg ellers har for vane på trods af alle gode intentioner). Troede egentlig, jeg skulle gøre det i løbet af november, men altså…
  • Finde et spejl til vores toilet, synes der er mange smukke derude, men har ikke fundet ‘the one’ endnu. Skal også have fundet et pænt toiletbræt. Det er altså lettere sagt end gjort… Et mørkegrønt/smaragdgrønt ville være oplagt, men de hænger ikke på træerne. Hvis altså det overhovedet findes…
  • Strikke et eller andet. Det er længe siden, jeg har haft gang i pindene (blev helt søsyg af det i starten af graviditeten og det forværrede kvalmen), så gerne noget relativt nemt og hurtige à la en hue, for lige at komme i stødet igen.
  • En tur i biografen. Har både lyst til at se House of Gucci og Spencer.
  • Holde et par dages digital detox eller mere i forbindelse med juleferien. December er næsten altid min travleste måned på året mht. kampagner, så føler lidt jeg har telefonen klistret til hånden mange dage. Det er sjovt og jeg elsker det, men ovenpå sådan en måned har jeg ekstra meget brug for også at holde helt (skærm)fri.

Jeg ser især frem til…

  • En juletur på La Glace med søde veninder.

Månedens (drømme)outfit…

… noget der ikke strammer, men som heller ikke får mig til at ligne Lunas telt. Den kode har jeg ikke helt knækket endnu. Så indtil da lever jeg højt på og i de klassiske Nørgaard 101 kjoler. Alle gravides bedste ven.

Jeg skal spise…
… nougat og marcipan som til alle tider er min livret. Og så skal jeg drikke (alkoholfri) gløgg, som også er på min livretsliste.

Det skal jeg lytte til…
… julemusik. Får især kuldegysninger (på den gode måde) til Julefeber. Og så voldlytter jeg også fødselsberetninger. Både via To The Moon Honey og den svenske Vattnett Går.

Det skal jeg se…
Love Actually og The Holiday. Pladderromantik og juleglæde, bring it on, det er lige hvad jeg behøver!

Jeg skal læse…
… Barnet fra Thy af Maria Helleberg. Holdt sådan af de to forgående i hendes Thy-trilogi, så ser frem til denne.

Månedens drøm…

… at de allerallersidste flyttekasser pakker sig selv ud. Jøsses, hvor har jeg været ultrasløv til den del af at flytte. Og jo længere man venter, jo sværere bliver det. Det husker jeg til næste gang. Altså bortset fra at jeg aldrig skal flytte igen.

Jeg er taknemmelig over…

… at være mig. At være i live. At være så heldig, at være der hvor jeg er, med dem jeg er (indeni og udenpå), på denne her – set i det store billede – meget fredelige, lille plet. Ja, ja det er måske lidt storladent, men hvis ikke i denne tid, hvornår så.

Jeg gider ikke...

… vores kældertrappe (bare lige for at bringe det et niveau ned igen), som jeg er overbevist om, er en led satan, der hele tiden pønser på at fælde mig. Er skvattet på den to gange, mens vi har boet i huset. Nok er jeg til den klodsede side, men det er en ond trappe. Overvejer at boykotte den og lade Nikolaj stå for al kælderpraktik (det vil også sige tøjvask) og alternativt plastre den til i noget skridsikkert.

Seneste kommentarer
  • Emily SalomonEnig, hygger mig så meget med at stå at kigge på dem et halvt minut ..
  • Emily SalomonTak for tippet <3 ..

Grønnere julegaveidéer

Kan man godt give noget brugt i julegave? Eller noget hjemmelavet?

Altså med andre ord noget der, som udgangspunkt, ikke kan byttes?

Jeg må indrømme, at jeg for år tilbage tænkte nej. Hjemmelavet til nød, men ikke brugt. For hvad nu, hvis modtageren ikke blev glad for gaven og den så ikke kunne returneres?

Først og fremmest er der jo ikke nødvendigvis lighedstegn mellem de ting (det er der eksempelvis ikke hos GreenMind, som dette indlæg er lavet i samarbejde med, der kan man bytte julegaven helt frem til 31. januar) og heldigvis er det også som om, der er sket et skred i vores opfattelse af brugte eller – endnu bedre – preloved ting, om man vil. Mange er så opmærksomme på, at der bliver produceret alt for meget nyt i denne verden, meget af det ligger og hober sig op og er i så fin stand (secondhand er langt fra lig med bulet eller ‘i stykker’) og som fint kunne få nyt liv hos nogle andre, der mangler det, fremfor at ligge og samle støv et sted.

Vælger man at forære eller ønske sig brugte ting (og det synes jeg bestemt man skal overveje – begge dele) kan det dog kræve, at man sætter sig lidt grundigere ind i modtagerens ønsker og behov. Og måske endda snakker lidt sammen med resten af familien/vennerne, så man undgår dubletter. Især hvis det ikke er noget, der kan byttes.

En god gavegiver

Men, når det er sagt, så er det måske også en god mulighed for at genoverveje måden vi giver og modtager gaver på. Hvad handler gavegivningen om for dig? Er det at finde noget særligt, som modtageren bliver virkelig glad for (og måske ikke nødvendigvis selv havde tænkt på) eller er det vigtigt at det er en direkte udveksling af ting til præcis samme værdi (og som kan ombyttes til andet eller penge/gavekort). Kan det være spændende at give brugt, fordi du på den måde kan få mere for pengene og give en gave, du ellers ikke ville have råd tid? Der er ikke rigtigt og forkert, men hvis du selv er (mere end) frisk på at få noget brugt i gave, så er nogle af dine venner eller din familie det måske også. Ellers kan det måske være hyggeligt at spørge ind til og tale om :) For mit eget vedkommende blive jeg nemlig mere og mere lun på at gentænke mit forhold til hvad en gave er, jo mere jeg netop grubler over det og taler med andre om det.

Jeg har en veninde, der er VIRKELIGT god til at give gaver. Hun giver sjældent noget af det, der står på folks ønskesedler. Og ofte kan det ikke byttes. Hun giver både nye ting, brugte ting og hjemmelavede ting. De nye ting er ofte købt i så god tid (altså når hun lige falder over det) eller i udlandet, så derfor opfylder de heller ikke præmissen om at kunne returneres. Alligevel tænker jeg på hende, som den suverænt bedste gavegiver, jeg kender.

Men hvordan gør hun det så? Først og fremmest er hun opmærksom, tror jeg. Hvis jeg, eller nogle af de andre, hun giver gaver, nævner dette eller hint, jeg mangler, drømmer om eller bare godt kunne tænke mig, så noterer hun det eller finder det og så gemmer hun det ellers til jul eller fødselsdag. Ligeså hvis hun på en rejse falder over en bog eller et stykke tøj i en vintagebutik og er overbevist om, at dén bliver modtageren glad for. Findes det hun gerne vil forære, ikke til at købe hverken nyt eller brugt, så laver hun det selv. Det er så inspirerende og jeg prøver virkelig at blive lidt mere sådan en gavegiver. Også selvom jeg alt, alt for ofte i stedet er hende, der først skal hitte på, hvad jeg vil give i 11. time…

Det kan du med fordel overveje at give eller ønske dig brugt

  • Legetøj. Det er meget lidt legetøj i vores del af verden, der bliver slidt op. Og Mødrehjælpens gode genbrugsbutikker og Børneloppen og lignede steder, bugner af lækkert legetøj, hvor man ikke bare sparer masser af penge på legetøj i meget pæn stand, men også kan spare miljøet for, at der skal produceres endnu en ny legedims, når nu der eksisterer så rigeligt i forvejen.
  • Elektronik. Der findes efterhånden en del steder, blandt andet GreenMind, der sælger secondhand-elektronik i prima stand og endda med både garanti (3 år hos GreenMind, hvilket er en bedre garanti end man som oftest får, når man køber nyt) og mulighed for at returnere. Og så kommer det også i en lækker æske, hvilket især er rart i gaveøjemed OG man får alletiders kompetente vejledning (hvis man ønsker den) med i købet.
  • Tøj og sko. Denne er måske mere tricky, fordi det er noget rod, hvis ikke det passer. Dog tager mange etablerede genbrugsbutikker faktisk retur, ligesom man kan være meget specifik, når man ønsker sig noget mht. størrelse, modelnavn osv. Man kan også lave en ønskeliste med billeder af tøj, man drømmer om (og ved passer) fra ens yndlingsvintagebiks. Lidt sikrere er det med tasker og andre accessories og her er der virkelig mulighed for at gøre et godt køb og give en unik gave.
  • Interiør og møbler. En af mine personlige favoritter. Næsten alle mine yndlingsting herhjemme er brugte sager eller endda gamle vintageskatte og når det kommer til den genre, er det som om ingen (længere) rynker på næsen af brugte ting. Skal man rigtigt gøre et kup er DBA eller Facebook Marketplace et hit. Og ellers findes der efterhånden også mange små og store bikse med håndplukkede boliglækkerier fra en nær eller fjern fortid.
  • Bøger. Noget der vitterligt sjældent bliver slidt op (bortset fra mit eksemplar af Stolthed og fordom), så kan varmt anbefale at gå på gavejagt i et antikvariat eller lignende, hvor man også kan være heldig at finde særligt fine udgaver af modtagerens yndlingsbog.

Andre idéer til mere bæredygtige julegaver

  • Spiselige gaver. Ved ikke om jeg er alene om denne, men noget af det bedste jeg ved, at få i gave, er ting, jeg kan spise. Og selvklart gerne noget jeg værdsætter og har i rotation i køkkenskabene på forhånd. Denne jul ønsker jeg mig hjemmelavet mad til fryseren til når lillebror kommer, gavekort til måltidskasser fra Aarstiderne og de sidste mange år har jeg haft nødder i store pakker og nøddesmør ikke mindst på ønskelisten. Begge dele er i den dyre ende, men også noget vi gladeligt konsumerer en del af herhjemme og derfor er det så luksus at få i gave. Chokolade, vin og spiritus er også gode gaver. Synes jeg ;)
  • Svanemærket kosmetik eller hudpleje. Det er selvfølgelig allermest væsentligt, at det er noget, som modtageren rent faktisk bruger (så spørg dem gerne, eller kig diskret på deres badeværelseshylde, når du er på besøg). Og dermed bruger op. Ubrugte ting er generelt ressourcespild. Men personlig pleje (der bliver brugt) og som i tillæg er produceret og emballeret på en måde, der er venligere ved miljøet (kig evt. efter Svanemærket, der er garant for begge) er slet ikke så tossede endda.
  • Keramik fra små, ‘slow’ produktioner. Det her er jo også en af mine personlige favoritter og jeg elsker at drikke kaffen eller teen af unikke kopper, der er drejet og glaseret i en lille produktion og gerne i min nærhed. Generelt er ‘småt’, ‘made to order’ og/eller ‘lokalt’ ikke de værste tommelfingerregler, at gå efter.
  • Smykker i ædle metaller og gerne hvor guldet og sølvet er genanvendt. Smykker i rene, ædle metaller bliver uhyre sjældent smidt ud og bliver derfor i ‘loopet’ og med minimalt spild. Endnu bedre er det således at købe (eller få lavet) smykker i genanvendt guld, sølv, perler eller ædelstene. Det kan være fra et mærke der udmærker sig heri, eller man kan finde arvesmykkerne frem og bruge materialerne herfra.
  • Noget hjemmelavet. Kan være førnævnte mad til fryseren (men det er næppe alle, der bliver lige så begejstrede for den slags som mig), men i mere klassisk gaveforstand, så er en hjemmestrikket sweater eller hue, noget der bringer lykke hos de fleste. Altså alt afhængig af strikkerens smag og kundskaber måske ;)

Kurts julegave

På billederne her kan I se den brugte iPad, vi har købt til Kurt hos GreenMind og som han får i julegave af os (han får også en løbecykel, men det er en helt anden historie). Jeg synes i dén grad at flere voksne skal overveje secondhand elektronik, men især til børn giver det så god mening – og mindre flossede nerver, når/hvis skærmen ryger i gulvet.

Og apropos børn og skærm, så skeler jeg meget til og læner mig op ad de anbefalinger, der er på området. Men må også indrømme at jeg, der kommer fra et meget skærmforskrækket hjem, og som ikke troede mit barn skulle se fjernsyn eller deslige før han var 14 også kan se, at noget skærm med måde (og ideelt set sammen med os) kan være meningsfuldt. Således ser han Minisjang (i nogenlunde afmålte doser), spiller små sproglæringsspil vi har fået anbefalet i vuggestuen og så facetimer vi med bedsteforældrene og ser dyrevideoer hos vores yndlings-instagramprofil @zookeeperguy.

Det er også lige gået op for mig, at børn – i alle tilfælde i vores kommune – for udleveret en bærbar computer, når de starter i 0. klasse, så tænker også, at det er ok at opbygge et (forhåbentligt) sundt forhold og gode vaner ift. skærm inden da.

Hvordan gør I hjemme hos jer? Jeg synes det er så interessant, og er jo ret så grøn i gamet, så prøver at finde vores egen balance i det og dét, der fungerer for os som familie.

Psssst…Få 5% rabat på køb hos GreenMind: Brug koden elektronikmedomtanke ved udtjekning :)

 

Seneste kommentarer
  • Emily SalomonDét forstår jeg så godt. Og kan også nikke genkendende til den med 'at mit ..
  • DitteMit barn skal ikke bruge skærm har jeg hørt mig selv både tænke og sige ..

Bøger